2010.09.05 :: Hej, min mand og jeg blev separeret for 8 mdr. siden. Han smed mig ud af huset, da jeg fik en depression, som jeg blev indlagt med. Han fandt en anden kæreste dagen efter min indlæggelse. Formentlig har han kendt hende før. Vi har fælles forældremyndighed og det havde været en mundligt aftale, at hvis han forlod mig pga. en anden, så ville jeg flytte med børnene. Men da jeg havde en depression, svigtede han denne aftale. Han sagde til mig, at han overtog huset og de fleste møbler og da der ikke var andet end gæld i huset, som jeg ikke kunne betale, indvilligede jeg. Han kom på sygehuset dagen efter med alle papirerne, som var nøje forberedt. Jeg var stadig i chok over hans besked, så jeg læste papirerne igennem og talte med socialrådgiveren på afdelingen. Min eksmand sagde: "Du er psykisk syg. Ingen ret i verden vil give dig bopælsretten til børnene!" Jeg søgte også hjælp ved en advokat fra mødrehjælpen. Alle sagde det samme til mig: Skriv under på, at han får bopælsretten for begge børn. Jeg tænkte ved mig selv, at det var bedst for børnene, da jeg jo stadig var syg. Og han sagde, at de kunne flytte ud til mig, når jeg var rask igen. Jeg blev hurtigt rask, da jeg passede mine terapitimer og blev udskrevet for et halvt år siden. Jeg har haft det godt, studeret på fuld tid og arbejdet 5 timer ved siden af. Jeg har haft børnene halvdelen af tiden, men børnepengene gik til ham. Jeg levede af SU og et højt studielån og fik det nogenlunde til at hænge sammen. Hans kæreste fik ikke adresse hos ham, men hun var der tit og meget sammen med børnene. Hun provokerede mig mange gange med, at hun føler en slags moderrolle for dem. Og de tog ud at rejse sammen og legede kernefamilie. Min eks behandlede mig koldt og købte næppe tøj til børnene. Han passede dem, men klippede ikke deres negle, ryddede ikke op i huset, hvor der lugtede af affald og han vaskede tit ikke op. Han gav heller ikke altid informationer videre fra institutionerne. Jeg måtte selv indhente informationer om, at børnene skulle have nogle ting eller tøj med, at de skulle på udflugter mm. Af systemet (dermed ment kommunen, skolen og børnehaven) bliver jeg mht. økonomien behandlet, som om jeg ikke har børn. Jeg har ikke råd til at give børnene forlystelser eller en hobby. Han bestemmer, hvad de skal og ikke skal og ture i zoo eller løvens hule eller legoland eller rejser, får de kun ved ham. Han giver mig 800 kr om måneden til tøj og bleer. Men pengene rækker ikke og min SU gæld vokser og vokser, mens han lige overvejer at købe en bil til 400.000. Han tjener knap 6 gange så meget som jeg. Jeg holdt min mund i lang tid. Bed alle hans ydmygelser i mig og prøvede at samarbejde. Men jeg mærkede en vrede i mig. En dag kom denne frem i lyset. Jeg sagde: "Hvorfor kan vi ikke stå som ligeværdige parter som forældre?" Han forstod det slet ikke. Jeg skrev ham efterfølgende et langt brev, om at jeg gerne ville have børnene boende. Men han afslog, da han ellers ikke måtte blive i huset for banken. Han truede også med i så fald at flytte langt væk med børnene. Jeg talte med mange advokater, socialrådgivere, sygeplejersker, mødrehjælpen osv. Så fik jeg anbefalet, at vi delte børnenes bopæl. Min søn hos mig og min datter hos ham. Vi bor kun 4 km fra hinanden og vi ville ikke ændre noget i samværstiden. Dvs begge børn skulle gå i samme skole og også altid være sammen hos os hver især. Min eksmand tænkte og mit forslag i en måned. Vi havde mange møder og til sidst sagde han ja. Det forbedrede min økonomi med 9200 kr per måned, grundet dobbelt SU og tredobbelt boligsikring. Jeg ånedede lettet op, glædede mig til at flytte adressen og købte et dørskilt til min søn. Jeg talte ikke med børnene om det endnu, ej heller med institutionen. Jeg ville flytte adressen med det samme, men han bad mig om at vente, da han lige ville afvente den sidste børnechek, som han ville have selv, som kommer i denne måned. Da han gjorde det til en betingelse, gav jeg mig. Men for 2 dage siden har han ombestemt sig. Han kan ikke se nogle økonomiske fordele for sig selv ved at jeg får det ene barns adresse. Han savner guleroden for ham, som han siger. Jeg ringede til ham og han sagde, at han er bange for, jeg efter endt studie flytter langt væk. Men det vil jeg ikke, da jeg har hele mit netværk herhjemme. Og jeg kunne ej heller flytte fra min datter. Da han har huset og jeg kun en stor treværelses lejlighed, hvor børnene deler værelse, står han selvfølgelig bedre. Også fordi han ikke, som jeg, har haft en depression. Da jeg sagde, jeg ikke flytter, sagde han, at det gjorde han måske, hvis han mistede sit arbejde. Og så var børnene skilt ad. Jeg kan ikke længere være i stue med ham, efter at han også har brudt denne aftale. Så vi har bestilt en børnesagkyndig rådgivning i statsamtet. Jeg synes stadig bedst om at vi har adressen på et barn hver. Er der nogen herinde, der kan se en fordel ved det? KH Janni (luk)

2010.08.10 :: Vi er ved at blive sepereret og er faktisk enige om det meste, dog er der lige det spørgsmål omkrig bodelig. Vi købte hus samme i 1993 og står begge på skødet. Vi skylder ca. 1,5 og huset blev vuderet ved en ompriotering i feb.10 til 2,4. Vi har en bil som står i hans navn til en værdi på 100.000.+ en bil i mit navn der ikke har nogen værdi. Planen er at han overtager huset og jeg mener derfor vi skal dele overskudet = 900.000 + 100.000 - udgifter til overtagelse af lån. Min ex. mener at vi skal tage udgiften med såfremt vi solgte ca. 100.000 til en ejendomsmælger. Bør man gøre det? Vi har 3 børn sammen på 14-17 år. De bliver boende med folkereg. adr. i huset, men skal være ½ af tiden hos og begge. Vi tjener det samme og har derfor besluttet at der ikke skal betales bidrag. Vi vil oprette en konto til de udgifter der vedr. børnene og sætte lige meget ind hver månede. Så det store spørgsmål er om udgiften ved et salg (som kke er der) skal regnes med i bodeligen (luk)

2010.06.16 :: Hej Alle. Jeg er far til to af verdens dejligste børn på hhv. 3 og 4 år. For et halvt års tid siden fandt min kone ud af hun ville skilles, men det skal siges at det havde ulmet et stykke tid før det. Jeg har et kanonforhold til vores børn og kan ikke rigtigt forestille mig kun at skulle have dem 4 dage om måneden, så derfor indgik vi et kompromis med min eks om at have børnene 7/7 på hendes adresse, da vi begge følte at det ville være bedst for børnene at være i vante omgivelser med os begge, Jeg har så fået en lejlighed som ikke er særlig stor men kun ligger ca 400 m fra hvor de bor, så vi bytter simpelthen lejlighed når vi skal være sammen med børnene, min fortvivlelse går derimod mere i det økonomiske,Jeg har intet taget fra hende efter skilsmissen og har etableret min lejlighed fra bunden, værende studerende på SU, og det er hun også, der hvor jeg ikke forstår om det er mig der er noget galt med er at jeg bor i en studiebolig hvor jeg ikke kan have børnene og hun bor i den store lejlighed hvor jeg kan komme og være sammen med dem 7/7 og alt hvad der hører til, men hun får alle de økonomiske fordele som forhøjet SU og Lån større boligsikring alle børnepengene og børnecheck plus børnebidrag fra mig på ca 2200 om måneden, jeg får ca 5300 før skat og skal afholde børnebidrag,husleje på 3800, mad og div, Jeg syntes et eller andet sted at det burde være lidt mere fair i dagens system når man nu engang har lavet en deleordning med hensyn til børnene at den økonomiske fordel skulle tilkomme begge forældre, (luk)

2010.05.06 :: Arh... dejligt. Min mors mand har langt om længe fået job. Han har længe været arbejdsløs, og derfor gået hjemme. Men nu har han fået et nyt job og tager til Kina for at arbejde - stort set hele tiden. Det er skønt. Nu har jeg min mor lidt for mig selv og vi kan gå tur og lave middag osv. Jeg tror det er meget vigtigt, at kunne føle at ens forældre stadig er der for én, og ikke kun fokusere på det nye forhold til den nye mand eller kone. Det er ligesom om det er lidt lettere at holde "den nye" ud, når man ikke føler de stjæler éns mor/far fra én. Nyd foråret mens det er her. Jeg plukker en masse blomster og sidder og slikker sol hvert sekundt jeg kan. Det er verdens bedste måde at komme lidt væk fra hverdagen på - altså at sidde og nyde solen... (luk)

2010.02.02 :: Så er det ved at være tid til ferie. Jeg skal stå på ski med min far, som jeg altid har gjort. Dér fulgte jeg ligesom med, dengang mine forældre blev skilt. Selvom det er meget længe siden de gik fra hinanden, kan det stadig være svært at forholde sig i midten, uden at skuffe den ene, fordi man hælder for meget til den anden side. Jeg føler tit at når jeg fortæller om det, jeg har oplevet med min far, til min mor, så reagere hun lidt misundeligt, eller ligeglad. Istedet for at glæde sig over den oplevelse jeg har haft med min far, bekymrer hun sig over hvorfor jeg ikke har haft den oplevelse med hende. Ikke mindst kan hun nogengange virke bitter over at han, min far, får glæden ved mit selvskab. Man vænner sig til det, og man bliver også bedre til at forholde sig i midten, men nogle gange ville man ønske at man kunne dele de ting man oplever, uden at føle det som en belastning for sin forælder at man fotæller om det. Sådan har jeg det bare altid efter en vinterferie! Min mor plejede nemlig at være med, så hun ved jo hvordan det hele er, og jeg tror også hun savner det, men åh gud.. hvor ville det være skønt hvis jeg kunne komme hjem og fortælle det til hende, uden at fremkalde det dér blik i hendes øjne. God vinterferie til alle :D Jeg glæder mig nu alligevel. (luk)

2010.01.30 :: Er I på vej ud i en skilsmisse, men samtidig villige til at gøre en ekstra indsats for at finde hinanden igen? Eller er I besluttede på en skilsmisse, men ønsker den gennemført på en så gnidningsfri måde som overhovedet muligt? I har lige nu muligheden for at gennemføre en gratis skilsmissemægling, hvor I sikrer jer den bedste mulighed for, at I begge kommer gennem skilsmissen med ”skindet på næsen”. Det betyder: At ingen af jer bliver tabere, hverken menneskeligt eller økonomisk. At I til hver en tid kan se hinanden i øjnene efterfølgende. Og at I får de bedste muligheder for at håndtere eventuelle delebørn på en god måde. For at få mulighed for den gratis skilsmissemægling skal I være villige til at udtale jer om jeres oplevelse til en ny udsendelsesrække på DK4. Vi har allerede ét par, men vi kan få brug for flere. Så vil du deltage, så skynd dig at tale med din partner og kontakt os på tlf.: 40 21 92 55. Metoden er konfliktmægling - også kaldet mediation. De to professionelle konfliktmæglere: Signe Saxe Jessen og Jørn Nedergaard, der også er advokat, fører jer igennem processen. www.skilsmissemægling.dk (luk)

2010.01.29 :: Jeg faldt over denne artikel, og tænker mest over, hvad du som deleforælder, og dermed specialist, tænker ???... Se: Urban. Måske vi alle bliver klogere, hvis netop du giver dit besyv med. Gå til side 4. (luk)

2010.01.07 :: Hej. Jeg er en alenemor på 37 år, med 2 dejlige børn, som skriver til jer idet jeg er dybt frustreret. For at gøre en lang historie kort, så fik jeg for ca. 2 år siden job som sælger ved en virksomhed, hvor jeg skulle sælge frisør artikler. Det gik super godt og var rigtig glad for det. Men da der skulle udbetales løn, var det knap så godt for de havde ikke pengene og ville heller ikke stå ved at de havde lovet, en fast grundløn. Chefen sagde direkte at hvis jeg skulle have løn, skulle han hive dem op af egen lomme, Det gad han ikke. Så det endte med at overtrækket på kontoen voksede og jeg fik efter ca. 2 en halv måned lov til at sige op af HK, pga. Den ringe situation virksomheden havde bragt mig i. På daværende tidspunkt stod jeg med et overtræk på 17000kr. Der blev lagt sag an, hvor der ikke er sket mere idet de ikke kan finde ejeren af virksomheden. For at aflevere en stævning til retten, for manglende løn mangelfuld kontrakt mm. Efter ovenstående var jeg så heldig, hurtigt efter at få job ved Pro aqua som forhandler, en super rengøringsmaskine. Jeg knoklede for at få mit overtræk udlignet, hvilket jeg også gjorde og der kom plus på kontoen igen, dog kom lønnen altid for sent men den kom. Godt nok kostede det mig renter på erhvervskontoen, men lønnen kom. Bedre sent end aldrig. Det gik godt og jeg var glad lige indtil pro-aqua røg i basta. Det var en meget hård tid pga. der ikke var nogle der ville se maskinen efter basta. Meget ærgerligt idet maskinen er et super produkt, dog har den ledende direktør for Danmark, ikke kunne magte opgaven som chef. Desuden var en del af kunderne blevet snydt mht. finansieringsselskabet pro-aqua Danmark arbejdede sammen med. Herunder falske oplysninger om kunderne, så de kunne låne penge til maskinen, og direktøren lovede og lovede mine kunder som aldrig blev overholdt. Det var temmelig hårdt psykisk indimellem. Dog kæmpede jeg videre med salget idet pro-aqua er et kanon produkt, og ville gøre alt for at hjælpe de utilfredse kunder. Da jeg skulle have den løn plus en kvartals bonus som man kunne optjene, kom den ikke. Nu skriver vi 1/8 2009. Min bank dame ringede den 10 april og sagde at nu skulle de penge altså komme. Kæmpede for at få direktøren fra pro-aqua til at sætte mine penge ind. Først omkring den 20 april kom de, og der fik jeg et chok for kvartals bonussen var 20000kr lavere end jeg havde regnet med, ud fra forhandler kontrakten og min konto var stadig i minus med 8000, og første maj ville jeg ikke få en krone i løn pga. der ingen demonstrationer/salg af maskinen havde været efter basta. Jeg kæmpede selv for at finde folk der ville se maskinen men uden held. Min revisor sagde at jeg skulle se og komme væk fra pro-aqua og samtidig blev jeg kaldt til møde i banken pga. overtrækket, hvor jeg fik besked om at de ikke ville være med mere. Jeg kunne næsten ikke se mig ud af det og direktøren fra pro-aqua sagde han nok skulle hjælpe mig, hvis jeg fik solgt nogle maskiner. Jeg var deres bedste sælger som han sagde. Bank mødet endte med at de lavede overtrækket om til et lån plus en kassekredit de havde givet mig i forbindelse med de høje omkostninger, der var forbundet med at være forhandler for pro-aqua. For at blive forhandler for pro-aqua skulle man investere 18000kr i en maskine selv dem havde jeg ikke så den lånte jeg ved et af de finansierings selskaber pro-aqua arbejdede sammen med. Desuden skulle jeg bruge en bil det kunne de også hjælpe mig med og låne mig til. Er stoppet ved pro-aqua, uden at jeg nogensinde fik den kvartalsbonus som fremgik af forhandler aftalen. Desuden skulle vi melde os ind i ase da vi startede ved pro-aqua. Der har de ingen faglig afdeling, så de synes bare jeg skulle hyre en advokat. Men det havde jeg slet ikke midler til. Min situation er nu den at jeg står med gæld så stor og mine udgifter æder det der kommer ind på kontoen hver måned nu. Til bankmødet spurgte jeg min bankrådgiver om vi så skulle forberede os på ikke at have noget at leve af hver måned og det sagde hun ja til. Jeg brød helt sammen, men som hun også sagde. Lad være med at tage job som sælger igen uden at se på hvor kapitalstærke virksomhederne er. Men i denne tid hvor det er sværere at finde job falder man jo også nemmere for noget der lyder godt og bare det at have/få job. Spurgte også min bankdame om jeg ikke kunne gå i betalingsstandsning, men hun sagde så var der lukket for alt for mig. Men vi kan jo ikke leve af ingenting og aner uråd. Som det ser ud nu vil det tage op til 4 år inden vi kommer ovenpå igen og kan få et rådighedsbeløb. Er chokeret, er uddannet salgsassistent og markedsføringsøkonom og har virkelig knoklet for begge virksomheder. Kan ikke forstå at ovenstående virksomheder kan være skyld i at man står så ringe, og bare slippe af sted med det. Chefen for pro-aqua Danmark kunne jeg pludselig ikke ringe op etc. og pro-aqua eksisterer åbenbart ikke mere pt. i Danmark. Jeg har kontaktet Fagforeningen Hk nu mht. en konkurs begæring, så lønmodtagernes garantifond evt. kan gå ind. Dog er der nok heller ikke noget at gøre her, idet jeg jo var selvstændig og pro-aqua ikke eksisterer mere i Danmark pt. Min datter blev konfirmeret i april, det skulle de sidste af min løn fra pro-aqua have gået til, det var tilbage når overtrækket var udlignet. Min datter bor hjemme ved børnenes far men han ville overhovedet ikke være med til noget som helst. Mht. evt. at lægge ud for mig og kunne ikke få hjælp/ låne ved kommunen pga. at hun bor hos ham. Min veninde har nu været så sød at låne mig så min datter fik en konfirmations gave, men kan ikke se mig ud af alt det andet og kan slet ikke overskue at vi ikke har nogen penge tilbage når udgifterne er betalt hver måned. Havde håbet på der snart skete noget nyt i sagen med det første firma der snød mig, så kunne vi overleve på det og indbetale noget af gælden så udgifterne blev reduceret, men nej. Sommerferie eller små ture bliver der intet af i år, hvilket også gør meget ondt i sjælen, idet jeg har knoklet for de 2 ovenstående firmaer hvor der ikke har været så megen tid til samvær samt HYGGE. Nu er det december og er ikke rigtig kommet videre. Har kontaktet hk igen i håb om der snart skete noget i sagen imod den virksomhed som aldrig udbetalte min løn. Men har ikke modtaget noget svar endnu. Det er godt nok lidt svært at komme i julehumør, dog var vi så heldige at komme med på en gratis tur til julebyen i Århus. Det var og bliver den bedste dag i december. Fik desuden jule hjælp fra frelsenshær til jul. Skriver dette brev i håb om at der evt. er nogle der kan vejlede/rådgive mig. Mht. om der da ikke er nogen der kan hjælpe en lidt, i sådan en situation. Om der er nogle fonde legater man kan søge uden at skulle betale for det. Kæmper for at få hverdagen til at fungerer og for at vi kan få lidt brød på bordet. Min datter sagde at hvis bare alle der boede i Esbjerg gav mig en enkelt krone, så kunne vi komme ovenpå igen. Men ved ikke hvordan man evt. starter en sådan indsamling og om det overhovedet er muligt. Ja Ønsketænkning. Men synes der skulle være en fond for de uheldige mennesker, der er offer for de virksomheder, som pro-aqua/siome jf. ovenstående. Sidst men ikke mindst ville jeg virkelig ønske at ovenstående kom frem i medierne. Så andre ikke ryger i en af de virksomheder som pludselig forsvinder, og ender som jeg. Det er det sidste jeg ønsker for nogen andre. Siden jeg skrev ovenstående brev som er sendt til de fonde jeg selv kunne finde, uden resultat er der sket det at jeg kørte galt som har medført nedenstående og min situation ser bestemt ikke bedre ud. Jeg har fået de 2 diskos prolapser i nakken har gjort min situation værre idet jeg går til fys nu i håb om de så ikke skal opererer. Men det Er dyrt det fys på trods af henvisningen fra min læge. Lige inden jul ville fys en have 650 kr. for 2 gange hos hende. Dem havde jeg ikke der og håber jeg kan finde de penge inden jeg skal ned til hende 4 januar. Fra 1 januar falder mit fradrag til 936 kr i måneden pga ham revisoren jeg brugte da jeg var ved pro-aqua, har glemt at indberette noget bidrag man betaler som selvstændig. Så fik et skattesmæk oveni alt det andet på 16000kr. Så fra 1 jauar kan jeg godt nok slet ikke se mig ud af det overhoved. Idet jeg vil gå meget ned i løn pga det skatte smæk jf ovenstående og fys en siger at det kommer til at tage en del tid for hende at se om hun kan afhjælpe de 2 diskos, idet det er rimelig slemt. Så det bliver dyrt. Ovenstående er det nye der er sket siden sidst. Håber virkelig på at se lyset i 2010 og der sker noget meget positivt. For lige nu føler jeg hver gang jeg har kæmpet for at gøre min situation bedre uden held, så kommer der noget nyt som så gør min situation ringere. Skrev til hk inden jul om der ikke snart skete noget nyt i min sag med siome virksomheden som også snød mig, men har ikke hørt fra dem. Så går ud fra de stadig ikke kan finde chefen. De venligste hilsner Merete (luk)

2010.01.05 :: I denne tid er mange optagede af at søsætte de nytårsforsætter, de brugte de sidste dage i 2009 til at formulere. Andre har opgivet eller har aldrig givet sig i kast med deslige, fordi det enten alligevel ikke holder, eller fordi man har forsætter hele året. Jeg læste at det kun tager tre uger at ændre en vane (jeg troede nu det var videnskabeligt bevist at det tager hjernen seks uger, men hva' man kan vil sætte turbo på i krisetider). Ikke desto mindre bliver nytårsforsætterne ufattelig ligegyldige, når man i januar måned skal beslutte sig for helt andre endegyldige forhold i livet som en skilsmisse. Januar ér højsæson for skilsmisser - hvilket jo er helt grotesk at kunne tale om en højsæson for, altså sammen med august, vel at mærke. Jeg blev skilt i december lige før jul. Det var to år siden sidste år. Året efter kom Skilsmissen.net til verden og dét er snart et år siden nu. Så selvom dette ikke er et forum du kommer i så længe, fordi dine behov bliver dækket over et par besøg, så bliver vi ved at være her. For alle jer, der skilles nu i januar og resten af året. Godt nyt nytår! (luk)

2009.12.18 :: Jeg er super heldig, jeg har min børn til jul i år. Vi holder ikke sådan rigtig jul fordi vi er ude at rejse. Og egentlig mangler man den der jul lidt, når man er væk. Men, tilgengæld er jeg sammen med mine børn 3 uger i træk! Den form for fleksisbilitet er man nødt til at have i et X-ægteskab. Ellers går det hele bare op i logisitk. Sidste år var jeg sammen med en veninde juleaften (der heller ikke havde børn) og det var faktisk temmelig hyggeligt. Men jeg havde også gjort virkelig meget ud af julemåneden for mig og mine børn, så jeg følte jo, vi havde julet. Men hele julen uden børn kan være frygtelig ensom, synes jeg - og stille! Sidste år købte jeg alle Sex and the city og så dem -alle sammen. Det hjalp! Gå ud og køb en tv-serie (luk)